logo inkluderet med hjem link

Borger

Erhverv

Politik og Indflydelse

Søg

 

Ungdomsrådet

Sønderborg Ungdoms Råd (SUR) er et råd for alle unge mellem 15 og 25 år i Sønderborg Kommune.
Opdateret 04.09.2019

Alle unge i kommunen er velkomne i Sønderborg Ungdomsråd (SUR), uanset om man har lyst til at være medlem, deltage ved arrangementer, være frivillig eller blot ønsker at støtte rådet. 

Sønderborg Ungdomsråd ønsker at være med til at understøtte og skabe sociale aktiviteter og muligheder for unge under vores to søjler, Kultur og Demokrati. Samtidig ønsker Sønderborg Ungdomsråd at skabe opmærksomhed omkring de initiativer, af og for unge, der allerede findes i kommunen.

Sønderborg Ungdomsråd er ikke et færdigt udformet ungdomsråd men er derimod et dynamisk råd, som hele tiden udvikler sig, og vi prøver altid at blive bedre og imødekomme ønsker og ideer.

Ungdomsrådspulje - pulje til unge-initiativer

I anledning af, at Sønderborg Kommune i 2017 blev Årets Ungdomskommune i Danmark, har Byrådet afsat 90.000 kr. i en pulje til aktiviteter og events – arrangeret af unge for unge.

Har du en god idé til en aktivitet, et event eller noget helt andet for/af/med unge mellem 15 og 25 år? Så søg puljen via vores online ansøgningsskema.

Puljen er på 90.000 kr. og kan søges af alle unge, eller personer, der laver aktiviteter eller events for unge mellem 15 – 25 år i Sønderborg Kommune.

Sønderborg Ungdomsråd vurderer alle ansøgninger, og der er maksimalt 14 dages svartid på ansøgningen.

Sæt fantasien i sving og skab nogle gode initiativer. Vi glæder os til at se din/jeres ansøgning.

Sønderborg Ungdomsråd holder generalforsamling og valg i oktober hvert år.

Hvis du har spørgsmål til puljen, ansøgningen eller Sønderborg Ungdomsråd generelt, kan du sende en mail til sonderborgungdomsrad@sonderborg.dk.

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

 

Har du brug for hjælp til selvbetjening?

Ring til Hotline Syddanmark på

Tlf: 70 20 40 21

Mandag til torsdag kl. 09.00 - 18.00.